Asmegin - Arv Faderen sadt med sin Kniv og skar paa sit Indtun og søgte Svar han ere nu trætted og betænkt Han saae sin Søn nu vokse til og undred om ham føre vil Levnet ham ere ofred og skænkt Sønnen saa et Brev bekommet; Sønnen svor sin Siæl Faderen med Sotte, forkommet, laae nu, uden Vilje, uden Lyst Uden Tøven hasted Hiem naadde ei rettidigt frem, Faderen havde resigneret sin Dyst Dine Høster faaer du af Marken du saaer saa hold sirlig din Hæst og din Harv, Før dit sidste Traa, maae du din Søn formaae saa han bliver ved her i sin Arv Se til de nære, og hold dine kære og vid at de vil med dig henstaae Lær din Søn alt derom Ætt og Gehalt og han høste vil saa din Stoltheds Haa Faderen tog sit farvel higheil og sæl udvortes Sønnen drog af Gaarde og Skammen slog en Aare indvortes derpaa, sin Odel at beskikke Han svor sit Eftermæle derpaa, hans Minde at beskikke Voldt efter forgangen Sed jeg muldlægger dig paa dit Arnested saa du kan følge med at vor Families Hævd varer ved I Utid, i Vansken vender jeg mig til din Houg hen saa du kan følge med At vor Families Hævd varer ved Naar min Tid kommen ere, skal jeg da selv lægges her, og min Sønnesøn, der vil føre vor staute Arv skvær http://rockerek.hu/