Asmegin - Fandens Mælkebøtte I Tors Lysskær grønnes Kaos ved Myriadens Stiernehær I Menneskens Huus, slaaes nu Rod, som en Gave fra Promethevs; Jeg priser dig, Mælkebøtte Skyll nu over mig mod Plage og Sygdom Spir og gro, af Lysets Ve, ligesom Fanden selv Op med Helvedsmagt, Skærsild gul, Op!, op!, i al din Pragt; blot slig Skønhed og blot hin alene kan stadig vares ved Vi priser dig, Mælkebøtte Skyll nu over os mod Hunger og Nød Spir og gro, af Lysets Føde, ligesom Fanden selv For trædet Skanken og forsmædelig Fod staaer du lige ranken Først skærsildgul, saa kiøldenshvid, ligesaa i Iordens Bul Under hvide Vinger bæres, i enske Evighedens Traa, gennem Stængelen Mælken gæres til, tusind Diævelyngel smaae Selv mod Ædder og Hakke og mod Tidseliern vil du ei sakke, men du, til evig Tid, skal staae som Vink til Menneskens lid Mod takked Rand, mod Løvens Tand, skal Sinder knuges; af Skærsilds Blom drives Lutring, drives Liv, saa Freden holdes tom Under hvide Vinger bæres, i enske Evighedens Traa, gennem Stængelen Mælken gæres til, tusind Diævelyngel smaae I Kosmos, en Streg, Ordenen bugnes deraf --et Kaoskræfters Pek: i Vansindets Have forvolder Udkrudtet Tugten sig at tave Jeg priser dig, Mælkebøtte Skyll nu over mig mod Plage og Sygdom Spir og gro, af Lysets Ve, ligesom Fanden selv http://rockerek.hu/