Tagefolket - Lad Asketid Begynde, Del I 07:11 aftentågen vælder frem, griber skoven med kolde fingre Solen flyr fra måneskin. Troldtøjs nat sig nærmer stammernes hvisken genlyder: en bonde har svigtet sin arv, bærer nu kors om hals Blodets kald han ryggen har vendt, og lades det derfor må Forenes med urgamel kraft og styrke kaldt til værdige sind 9 skygger frem af tågen bryder, som skabt af skovens favn de lytter til de hviskende stammer og begiver sig af sted i tusmørkets greb Dæmpede stemmer høres i kor, aftenbøn de beder Af frygt de bekender sig til lystes løgn med foldede hænder og nedavendt blik sidder de t0 der svigetet har. skovens stemmer bruser dem i øren en varsel om nidstangs komme Bonden griber stål og forlader hyttes varme med frygtsomt blik han gør kors for bryst og tager afsked med sin grædende kvinde Kvinden hulker højlydt ved arnens lys og beder for sit og mandens liv Stormen bryder løs, blæst og dis slår døren op Arnens gløder blænder hendes syn, hjælpeløs hun ligger knugende sit kors hører i det fjerne sin mand kalde lysets vers med skælvende røst han skriger ord der ej beskytte ham kan http://rockerek.hu/