I en drom for laenge siden sa jeg en fremtid
Et skib skulle kaentre, en kriger kom fra havet
I landet hersker ufred blandt maend
Glemt har de fordums pragt
Til korset er mange vendt
Men skjult er folk af skoven
Der ej har glemt den gamle saed
Tager du ved fuldmane de glemte stier
Med stolthed i hjerted og fortid i hu
Lytter du til skovens stemme
Med abent sind
Vil du finde vejen gennem tagernes land
Folket i det glemte torster efter haevn
De vil lede dig pa vej
Men lad dit navn vaere ukendt
Til den nat du betraeder tagernes dal
Da skal din slaegt fa oprejsning
Og det gamle folks haevntorst vil slukkes |
