I Stille færdes jeg
hen fra Alfarvei
opp mod Jokumsol
Af Byrden vældes jeg
Tankerne knuger mig
Der synes langt til Jokumsol
Alt mit Vonde glemmer jeg
bi Lysskapet fremfor mig,
der blusser i Jokumsol
Elvehesten fore mig
i Prunken hin viser sig
saa stolt i Jokumsol
Hvis Varskrig lokker mig
og fører mig indtil sig
given hen i Jokumsol
Levnet blaaner bagom mig
ei længer tynges jeg
saa skønt i Jokumsol
Dansense ledes jeg
idet Nøkken toner Vei
given efter i Jokumsol
I Tiernet svinder jeg
mod Mulmet under mig
saa koldt i Jokumsol |
