Fra byen en skare af mennesker
anført af præst mod skoven går
Rygte om død deres øren er nået
En hytte de ser ved skovbryn, stivfrosne lig de finder
Eet ved kvægfold og eet ved arnen, knugende et kors de begge var
Dødsfrygtige blik møder folket fra frænder som ligger lig
Et djævelskab har her været, siger præsten og hæver sit kors
En ordre han giver og folket går til værks
hytten i flammer skal stå
For ondskaben i ild skal fortæres
Flammerne griber mod himlen, til skovs ligrøg finder
Fra skovbryn stammers hvisken:
Lad asketid begynde...
9 skygger i procession gennem skoven vandrer
nu skal nidding lægges i muld
En kold vind fra skoven blæser, bringer et budskab
Lad asketid begynde...
Gennem skovbryns dis de bryder bærende på nidstang
nærmer sig bymurens værn
På bytorv præsten står med korset hævet
udgyder tomme løfter, da bymur ryster i vold
Skovens stemme bruser ham i øren
en varsel om nidstangs komme
Byfolk griber stål og slår kors for bryst
Stormen bryder løs, blæst og dis slår porten op
Under måne baneskrig lyder
Ved port står nidstangs rejst
I skovens favn, stammernes hvisken genlyder:
Lad asketid begynde... |
